Med operakompagniet Nontardar.
Mozarts berømte opera om verdens største forfører ligger lige til højrebenet for det unge operakompagni, der med sprudlende energi kaster krop og stemme ind i komedien. Tiden vil vise, om der skal koketteres med pudderparykker eller blondeundertøj, men sikkert og vist er det: Det sidste døgn i adelsmandens liv er en klingende karruseltur med åbne bukser og knuste hjerter. Man skal være af sten for ikke at blive rørt. Der synges på italiensk, fortælles på dansk og bevæges på et særdeles livligt kropssprog. Med på scenen er nogle af Danmarks bedste, prisbelønnede sangere i den yngre generation.
Aalborg Operafestival
165 kr. inkl. billetgebyr. Køb billet her →