Du bruger LEGO og Minecraft til at lege og lære om arkitektur.
Du skal bygge et bofællesskab. Derfor skal du først finde ud af, hvem du har lyst til at bo med.
Alle kan bo i dit bofællesskab. Du bestemmer. Der kan være flere familier under samme tag og venner og bekendte. Det lyder da hyggeligt, ik?
Så skal du bygge. Du er arkitekten, som får udleveret en kasse med hvide Lego-klodser til at bygge din model af bofællesskabet. Og så er det bare med at gå igang med at designe og samle din bygning.
Nu skal din bygning scannes, så vi kan lægge den ind i Minecraft. Her kan du selv gå rundt i den og opleve dit værk.
Workshoppen 'Design i LEGO - Træd ind i Minecraft' er gratis for børn, der har købt billet til udstillingen. Og i weekenden er der altid Utzon Agenter, som står klar til at hjælpe dig.
Du behøver ikke at booke en tid. Du kommer bare.