Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Workshop: Byg en vild bro i LEGO

Broer er for vilde! Og nu skal du selv bygge en. Du skal designe en bro, og bygge den i LEGO.

Broer er noget af det vildeste arkitektur, du kan lave. 

 

Nu kan du komme med til en workshop, hvor du selv får lov til at være brobygger.

 

De vilde broer

Alle broer skal løse et problem, hvor du skal fra A til B. Det kan være, at du skal over en kløft, en fjord eller nogle togskinner. 

 

Og hvad er det så for en trafik, der skal over broen? Det er også vigtigt at se på, om det er en bro til biler, toge eller cykler og gående. 

 

Du skal også tænke på vind, regn, kulde og sne, der kan påvirke broen og materialerne. 

 

Og så skal du jo også finde ud af, om du 'bare' vil lave en bro, eller om den skal være et spektakulært design, der måske endda bliver et vartegn for en by.

 

Du skal bygge en bro over Limfjorden

 

Så nu får du en opgave. Er du klar?

 

Du er arkitekt, og skal bygge en bro over Limfjorden. 

 

Skal din bro være det nye vartegn for Aalborg med vilde og høje pelotoner? Eller en lav flydebro med adgang til vandet? Og hvem skal bruge broen? 

 

Skal det være en bro til cyklister, motorvejstrafik eller dyr og planter? Skal broen forbinde flere dele af byen, og skal den kunne åbnes, så der kan sejle skibe igennem?

 

Det kræver ikke tilmelding, at være med i workshoppen. Den foregår i Studio her på Utzon Center, og du kommer bare, når du har tid. Her står vores agenter også klar til at hjælpe dig. Og så skal du igang:

 

1. Inspiration: 

Find inspiration i forskellige broer fra hele verden.

 

2. Design og byg:

Undervejs i byggeprocessen kan du på det store kort, som vi har lagt ud på gulvet, teste, om din bro kan nå hele vejen over Limfjorden. 

 

3. Udstil:

Færdig! Udstil din bro på det store kort over Aalborg.

 

Konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere

Vi laver workshop i anledning af Verdens Vildeste Brobyggere. Det er Danmarks første brobygningskonkurrence, hvor 37 unge lærlinge, studerende og elever dyster om at bygge spektakulære broer på tid.

 

I år foregår eventet ved C.W. Obels kanal i Aalborg fredag den 2. juni 2023. Læs mere på brobyggere.dk.

 

Vi har også udviklet et undervisningsforløb for 4.-5.-klasser, der foregår sideløbende med konkurrencen d. 2. juni. Det kan du læse mere om her

Datoer

18. maj 2023, 10:00 til 17:00
19. maj 2023, 10:00 til 17:00
20. maj 2023, 10:00 til 17:00
21. maj 2023, 10:00 til 17:00
28. maj 2023, 10:00 til 17:00
29. maj 2023, 10:00 til 17:00
3. jun 2023, 10:00 til 17:00
4. jun 2023, 10:00 til 17:00

Praktisk information

  • Pris: Gratis for alle med gyldig entrébillet
  • Kræver ikke tilmelding
  • Workshop med Brobyg foregår i Utzon Centers åbningstid på datoerne