Vi følger myndighedernes anbefalinger og har indført retningslinjer, der giver dig et trygt og sikkert besøg.
Utzon Center er en stor bygning. Der er plads til mange, og det er muligt at holde afstand, som myndighederne anbefaler.
Vi hjælper selvfølgelig med at sørge for, at der aldrig er for mange gæster samlet på ét sted.
Men alle skal hjælpe hinanden til at få et godt besøg. Vær tålmodig. Udvis omtanke. Tag hensyn.
Og så skal vi nok sørge for, at du får den fulde oplevelse af et besøg på Utzon Center - helt som du plejer.
Husk, at Utzon Center er et offentligt tilgængeligt sted på linje med for eksempel supermarkeder, biografer og andre kulturinstitutioner. Derfor skal alle over 11 år bære mundbind.
Vi gør ekstra meget rent i øjeblikket. Især på alle kontaktflader, hvor der er hyppig berøring. Vi bruger desinfektionsmidler, som er godkendt af Statens Serum Institut.
Vi har forskellige workshops med for eksempel Lego og hulebyg med paprør, elastikker og lærred. Alle materialer er i rotation og bliver udskiftet dagligt, hvorefter det kommer i karantæne i 48 timer.
Vi har stillet håndsprit frem, der er til rådighed flere steder Utzon Center. Og du kan selvfølgelig altid vaske hænder på vores toiletter.
Du må gerne bruge garderoben. Men vi opfordrer til, at du beholder dit overtøj på eller tager det over armen.
Vi overholder alle retningslinjer i Restaurant JØRN samt ved vores arrangementer. Hvis du har lejet et lokale til et privat arrangement, så hjælper vi også gerne med råd og vejledning, så alle dine gæster kan føle sig trygge.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, så er du altid velkommen til at kontakte personelet. Vi hjælper gerne.