Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Weekend på Utzon Center

Weekend med masser af oplevelser for store og små. Nye udstillinger, LEGO, virtual reality – og påskeferiens bedste hygge-byggeprojekt.

A SPACE SAGA

Du skal prøve at bo på Månen. Der er ekstremt koldt. Og ekstremt varmt. Og så er der selvfølgelig hverken luft eller vand.

 

De danske rumarkitekter SAGA Space Architects har udviklet basen LUNARK, hvor astronauter kan leve under ekstreme forhold i rummet.

 

Udenpå er den sort og stenhård, men når du kommer indenfor, så skifter stemningen. Et cirkadisk lys efterligner sollyset på Jorden. Og "puppelignende" sovekapsler giver atronauterne komfort og privatliv. Det er hyggeligt på den spacy måde. 

 

Oplev LUNARK og udstillingen A SPACE SAGA, som åbner fredag d. 31. marts.

 

Foto: SAGA Space Architects.

 

WORKSHOP: Fold din egen månebase 

Nu har du set LUNARK. Du har været helt inde og kravle rundt på de få kvadratmeter.

 

Men har du lagt mærke til strukturen?

 

LUNARK kan klappes sammen, så det lille habitat fylder endnu mindre og transporteres helt til Månen. Månebasen er inspireret af origami – kunsten at folde et fladt stykke papir til former, figurer og strukturer. Helt uden sakse og lim.

 

Nu skal du selv folde månebaser. Vi har lavet fire forskellige foldeark til dig. Der er både ark til nybegyndere og mere rutinerede foldere. Du finder workshoppen i udstillingen A SPACE SAGA.

 

Og når du har foldet færdig, må du få dine papir-månehabitater med hjem til værelset.

 

Foto: Per Bille

 

SUPER DANSK

Du skal bo i et hus af ler. Du skal have tang på taget. Og bioplast? Det er din stol lavet af.

 

Sådan kan fremtidens arkitektur og design se ud.

 

SUPER DANSK er for hele familien. I oplever kunst og håndværk i ny dansk arkitektur. Et tag af ålegræs, et natsværmerhus, biopsier på glas og en reol til en statsminister. Smukke stole, skamler, bænke – en bordplade fra en fremmed planet.

 

Og en meget skrøbelig trone.

 

Mød 14 danske arkitekter og tegnestuer, der skaber ny æstetik og bud på en bæredygtig fremtid. Udstillingen er inspirerende for både børn og voksne.

 

 

Foto: Kasper Hornbæk.

 

RUMSTATIONEN: Workshop med Lego, Minecraft og VR

Nu skal du være rumarkitekt. Du skal bygge en månebase.

 

3, 2, 1...

 

Vent!

 

Skal det være en Måne-metropol med høje bygninger? Eller en rumby med flade boliger? På RUMSTATIONEN er det dig, der bestemmer.

 

Først bygger du i LEGO, så arbejder du videre i Minecraft – og til sidst får du VR-brillerne på, så du kan træde ind og udforske din helt egen månebase.

 

Workshop er åben hver weekend. Du kommer bare, og behøver ikke at booke en tid. 

 

I hverdagene er der ikke VR og Minecraft, men der er altid masser af LEGO til rumstation.

 

Foto: Per Bille

 

Restaurant JØRN

Efter flere timer med arkitektur, design, VR, LEGO og udstillinger, er du sikker blevet sulten. Gå ned i Restaurant JØRN. Nyd vores brunch. Der er gode grunde til, at den er så populær.

 

Du kan også få smørrebrød eller en ret fra a la carte-menuen. Lige nu er der for eksempel carpaccio af helleflynder, grillet torsk og Rokkedahl kylling på menuen. Se hele menuen her

 

Og psst... alle a la carte-retter laves i halv størrelse og til halv pris til børn op til 12 år. 

 

Foto: Per Bille

 

Klein A45

Hvor lidt plads kan du bo på? Oplev et fantastisk tiny house designet af BIG og Bjarke Ingels for Live Klein.

 

Huset hedder Klein A45. Det er et sommerhus. På 22 kvadratmeter. Og der er alt, hvad du skal bruge - spiseplads, køkken, badeværelse og sovehems.

 

Men er det nok?

 

Lige nu kan du opleve A45 i vores gårdhave på Utzon Center. Og få masser af inspiration med hjem fra det fantastiske hus og de velindrettede kvadratmeter. 

 

Åbent frem til 18. maj.

 

Foto: Laura Stamer

 

Gør det selv: Byg din egen bænk

Hald & Ravnborg har lavet en fantastisk bænk. Og de vil gerne dele den med så mange som muligt. Et perfekt familie-hygge-bygge-projekt til påskeferien.

 

Når du besøger vores udstilling SUPER DANSK, kan du nemlig få byggemanualen med hjem. Den hænger på væggen ved siden af den smukke bænk. Men du kan også hente den her i pdf og selv printe. 

 

Og så er det bare med at komme i gang. God fornøjelse!

 

Hent byggemanual.

 

Foto: Hald & Ravnborg.

Åbningstider

  • Alle weekender: 10-17
  • Store bededag fredag d. 5. maj: 10-17 (Restaurant JØRN lukket)
  • Kristi himmelfartsdag torsdag d. 18. maj: 10-21
  • Fredag d. 19. maj: 10-17
  • Pinsedag søndag d. 28. maj: 10-17
  • 2. pinsedag mandag d. 29. maj: 10-17