Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Presse

Succes-sommer på Kunsten og Utzon Center i Aalborg

16. aug 2021, 10:26

Trods strandvejr og krav om coronapas viser helt nye tal fra Kunsten og Utzon Center, at gæsterne i stor stil har savnet kulturen.

Over sommeren har der i flere medier været historier fremme om, at kulturlivet har haft svært ved atter at få fodfæste efter coronakrisen.
 
Det gælder glædeligvis ikke for Aaltos marmormuseum, Kunsten Museum of Modern Art, i Aalborg.  


Sammenlignet med 2019 er der en stigning på 45% i antallet af gæster og 50% på omsætning i uge 26 til 31.


Succesen tilskrives især den anmelderroste udstilling Formens magi, som åbnede 9. juli 2021, samt et bredt appellerende program under årets Kunsten Summer Lounge.
 
 - Jeg er utrolig glad for, at vi formår at tiltrække så mange gæster, ikke blot fra Nordjylland, men fra hele landet og udlandet. Museerne har virkelig været ramt som resten af kulturlivet under coronakrisen, og derfor er det fantastisk, at sommerens tal er så positive set her fra Aalborg. Jeg tror dels, at det handler om, at mange har holdt ferie i Nordjylland i år kombineret med nogle særdeles stærke tilbud her på Kunsten. Det er opløftende, at feriefolket har savnet kunsten, kulturen og fællesskabets og har benyttet sig af det i ferien her på museet, siger Lasse Andersson, direktør på Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg
 
I sommerferien er omsætningen i Brasserie Kunsten og i Butik Kunsten også flot sammenlignet med 2019.


Også fantastisk sommer på Utzon Center 

Også Utzon Center er i den grad på vej ud af Corona-krisen. Gæsterne er i den grad vendt tilbage, og besøgstallene er på niveau med 2019, før Danmark blev ramt af corona og nedlukninger.
 
I 2019 var der 10.770 besøgende på Utzon Center i sommerferien uge 26-31. I år var der 8.255 sommergæster. Det er et fald på kun 7,3 procent.
 

 

- Det er stærkt af Utzon Center og det slår en tyk streg under, at vi efter corona er klar til at gå på opdagelse i kulturlivet, og at vi hungrer efter nye indtryk. Og så har vi også rigtigt stærke udstillinger på Utzon Center, der er en mester i at formidle arkitektur til både børn og voksne, siger Lasse Andersson.
 
Indtægter fra entre, Restaurant JØRN, butik og udlejning af lokaler går også i den rigtige retning mod normale tilstande. Og omsætningen i sommeren 2021 nærmer sig 2019.
 

De udenlandske turister vender tilbage

Utzon Center har opgjort, hvor gæsterne kommer fra i ind- og udland.
 
I 2020 holdt danskerne for alvor ferie i Danmark. Her var 40 procent af de adspurgte gæster fra Storkøbenhavn og Sjælland.
 
Og det er stadig populært at tage til Nordjylland. I 2021 var det 31 procent af de adspurgte sommergæster, der var sjællændere eller københavnere.
 
Den anden helt store gruppe af besøgende på Utzon Center kommer fra Aalborg og Nordjylland. Det var 36 procent af de adspurgte gæster.


 

Før corona var cirka halvdelen af sommerferiegæsterne fra udlandet. Dem var der stort set ingen af i 2020. Men i år er cirka 20 procent af de adspurgte besøgende fra udlandet. 

- Det er virkelig opløftende, at turisterne begynder at komme tilbage på både Utzon Center og Kunsten. Det har kulturlivet og alle oplevelseserhvervene, hotel og restaurationsbranchen brug for, siger Lasse Andersson.

Og det var især tyskere, der tog til Aalborg. 53 procent af de udenlandske gæster var fra Tyskland. 
 
Konkrete tal, fotos mm. kan rekvireres hos henholdsvis Utzon Center og Kunsten.


Kontaktinfo

Lasse Andersson

Direktør, Kunsten og Utzon Center

Mail: laa@kunsten.dk

 

Kim Rathcke Jensen

Kommunikationschef, Utzon Center
Telefon: +45 2069 2320
Mail: kim@utzoncenter.dk

 

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist, Kunsten 
Telefon: +45 6165 7202
Mail: mkg@kunsten.dk

 

Download pressefotos 

Billeder af udstillinger

2021 – Mini Maxi - pressebilleder

2021 – With Love From Spain - pressebilleder