Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

NORNER - Med sanserne på plads

13. maj 2016 til 4. sep 2016

Arkitektur, mode og lys mødes på Utzon Center

Udstillingen er kulminationen på et nyt, transatlantisk samarbejde mellem Annemette Beck (DK), Sofie Kinch (DK) og Cecilia Ramos (New York). De tre udstillere bidrager til projektet med forskellige kreative fagligheder og fælles for dem er omfattende samarbejder med verdens førende modehuse, arkitekter og kunstnere.


Særudstillingen er udviklet specielt til Utzon Centers unikke arkitektur. Som rodnettet af et træ strækker loftshvælvingen sig op mod et naturligt lysindfald 10 meter over gulvniveau. Det er i dette rum, at publikum præstenteres for fire overordnede installationer skabt i spændingsfeltet mellem tekstiler (Beck), atmosfære (Kinch) og belysning (Ramos). Udstillingen rummer endvidere et auditivt element med stemningsskabende atmosfærelyd, som Marie Højlund, Nicolas Vetterli og Morten Riis står bag. 

 

Særudstillingen er et ambitiøst udstillingsprojekt, der skal turnere verden over og således præsentere nordisk kulturhistorie i en ny kunstnerisk fortolkning og fokus på atmofærisk og meditativt rum i spændingsfeltet mellem arkitektur, mode og lysdesign.

 

Om udstillingen

Bag projektet står tekstilkunstner og indehaver af Beck Textiles, Annemette Beck (DK) Arkitekt, Ph.d. i Atmosfære design ved Beck Textiles, Sofie Kinch (DK), og ledende arkitekt, forfatter ved L’Observatoire International, Cecilia Ramos (NY). Beck Textiles designer og håndvæver interiør tekstiler for modehuse som Chanel, Christian Dior og Armani. L’Observatoire International, er førende inden for lysdesign og samarbejder blandt andet med museer som Guggenheim, Fondation Louis Vuitton og MOMA. Begge designvirksomheder har tidligere beskæftiget sig med kunstudstillinger, og aldrig arbejdet sammen. Potentialet for samarbejdet er, at nå nye højder på den nationale, såvel som internationale, kunst- og designscene.

 

Titlen NORNER er hentet fra nordisk mytologi og referer til de tre skæbnegudinder: Urd, Verdande og Skuld. Nornerne lever under verdenstræet Yggdrasil, hvor de spinder menneskernes livstråde. Ifølge myten, optræder nornerne ved et barns fødsel, og når de her udmåler barnets skæbnes tråde, afgør nornerne barnets livsforløb og livslængde.