Arkitektkonkurrence: Vilddyr søger bolig

Det er tid til et økologisk paradigmeskifte. For Jorden er ikke bare menneskernes planet – den er også dyrenes.

I den ånd inviterer Utzon Center og Dansk Arkitektur Center studerende og nyuddannede til at designe hjemsteder til flagermusen, bien, pindsvinet og andre vilde dyr, der forgæves søger bolig i vores byer.

Med en præmiesum på 50.000 kr. til vinderne.

Konkurrencen støttes af Kulturministeriet og er en del af EU-projektet Desire – Designing the Irresistible Circular Society, der handler om at fremskynde omstillingen til et bæredygtigt samfund.
 
Konkurrencen har titlen 'Vilddyr søger bolig'. Den handler om at skabe, bygge og bo med sans for kloden og alle dens beboere – både mennesker og dyr.

Præmierede og honorable mentions

Vilde dyr i byen skal i fremtiden bo under opbrudt asfalt, i rødmalede træhuse og inde bag facadebeklædningen. I hvert fald hvis man spørger fremtidens arkitekter og designere. 

Se og læs om vinderne og honorable mentions blandt de i alt 32 bidrag til arkitektkonkurrencen. Du får også hele historien i denne pressemeddelelse. 
 

1. Præmie – Opbrud

Laurits Evald Thingholm 
Det Kongelige Akademi – Arkitektur og Landskab
8. semester
30.000 kr

Projektbeskrivelse

Vores byer er glatte og udgjort af overflader, der er med til at opretholde det stadigt stigende tempo vi lever i. Selv ikke det mindste bump skal hindre vores færden. Vi har skabt byrum med mere eller mindre ét mål for øje; at gøre vores liv mere bekvemme, eller rettere hvad vi troede var bekvemt.

Dette projekt skaber et habitat med udgangspunkt i det vores byer allerede er. I stedet for at tilføre et nyt objekt, skabt af nye materialer, udvundet fra et andet sted i verden, der yderligere har ført til udryddelse af biodiversitet, vil projektet slå hul på asfalten og give plads til naturbaseret udvikling.

Store dele af vores byer er dækket af asfalt. Derfor foreslår projektet at slå hul på overfladen, bryde asfalten op og give mulighed for, at jorden igen kan ånde frit. Jord fordeles imellem de opbrudte stykker af asfalt så pionerplanter, der spreder sig gennem luften, kan opstå over tid. Ved at skabe sprækker i asfalten giver projektet plads til mange forskellige arter, der kan bosætte sig i revnerne og ved de blomster og planter, der opstår: Diverse biller, sommerfugle, humlebier og spindlere.

Projektet adresserer ligeledes problemet med uigennemtrængelige overflader i byen, der er årsag til, at livet i jorden er begrænset. Færre hårde overflader kan i stedet give plads til, at vandet kan sive ned i jorden og øger jordens robusthed, så biodiversitet igen kan opstå. Projektet gør på den måde et stykke, for os tomt areal, til et rigt og værdifuldt areal for andre arter.

Dommerbetænkning

Vinderforslaget er et både funktionelt, bæredygtigt og æstetisk system. I byudvikling taler man oftest om at fjerne asfalt, hvilket kræver mange ressourcer i transport. Men her vender man ideen om og bevarer asfalten – bare i smadret tilstand. Det løser en stor udfordring, er til gavn for alle arter og kan bogstavelig talt laves med en hammer. Det er helt enkelt og meget modigt, og kan både bruges på få kvadratmeter og i den helt store skala. 
  
Det er paradigmatisk. Det får mig til at tænke på, når man som barn opdagede en plante på vej op gennem asfalten og var helt forundret over dens kraft. Her åbnes et handlingsrum for at hjælpe naturen på vej.   
 
Vi befinder os i en tid, hvor der er brug for, at vi går tilbage. Men ikke til en vild natur – til en ny natur. Der er noget konceptuelt i dette bidrag, som er super interessant.  
 
Noget af det værste, man kan gøre for biodiversiteten i byer, er, at forsegle overflader. Så det bedste man kan gøre med asfalt, det er at fjerne og smadre det. Det er godt for alt: Planter, svampe og dyr. Det her er et eksempel på, at vi mennesker trækker os tilbage og giver naturen plads.  
 
Det er lidt irriterende at blive så begejstret over noget, der er så simpelt. Men det er genialt! 
 

2. Præmie – Delt mellem fire projekter

Mosekonens ark

Clara Winterberg og Jonathan Klit Sørensen
Arkitektskolen Aarhus – Art of Building and Materials, Radical Sustainable Architecture
8. Semester (2. Semester på kandidat)
5.000 kr

Projektbeskrivelse 

Vand og biodiversitet – to landskabelige karakterer, der udfordrer vores urbane landskaber. Mens biodiversiteten daler, kan vand overmande os til det kritiske punkt af oversvømmelse og ødelæggelse, men det rummer også et økologisk potentiale.

Derfor kigger vi mod vandet i søgen efter bolig til vilddyr. Gennem en synergieffekt mellem hydrologiske, materielle og økologiske processer kan der skabes et adaptivt miljø, hvor arter kan finde fodfæste og danne netværk. Et økosystem kan ikke designes, men det kan gives de rette betingelser for at opstå.

Mosekonen vender tilbage
Projektet søger at reducere de barrierer, der forhindrer biodiversitet. Med udgangspunkt i en rundkørsel i Vejle midtby, hvor vandet naturligt samler sig, foreslås en transformation af en eksisterende granitstruktur.

Det nye landskab består af terrasser, understøttet af et dige af knust granit, og åbner et vådområde, hvor biotoper, høstet fra andre moseområder, kan slå rod. Ud over at skabe et netværk af varierende våde arealer danner terrasserne et stisystem, så man kan krydse rundkørslen til fods og opleve padder, insekter, fugle og andre mosefolk på sin vej.

En prototypisk strategi
Mosen er ikke et alternativ til det urbane landskab, men en vigtig variation i byrummet for at gøre den beboelig for dyr og planter – og fungerer samtidig som kritisk infrastruktur ved kraftig nedbør. Strategien kan skaleres til større arealer eller forbindes så der dannes økologiske korridorer.
 

Dommerbetænkning

Vi har i 100 år lavet konveks infrastruktur i rundkørsler – her tænker man det omvendt. Tænk på, hvor mange arkitektoner og bakker, der findes i landets rundkørsler. Det er reelt spild-areal. Hvorfor skal rundkørsler ikke tænkes ind i infrastrukturen? Det er spændende at tænke i vand og mose i den forbindelse.  
 
Her er der tale om sameksistens! Det er spændende, at dette bidrag byder ind på en anden præmis. På et andet landskab.
 
Det er godt, at ideen kan skaleres og udbredes til andre rundkørsler og steder end den specifikke i Vejle, der nævnes i forslaget. 
 

Flagermushus – Et rødt vartegn

Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto
Det Kongelige Akademi (København) – Institut for Bygningskunst og Kultur
Dimitteret fra 2023 bachelor
5.000 kr
 

Projektbeskrivelse

Forslaget er et bud på at fremhæve vigtigheden af flagermusens tilstedeværelse og understreger dens ret til en plads i det urbane miljø. Som en ofte overset, men vigtig del af økosystemet, fortjener flagermusen en sofistikeret bolig, der ikke kun respekterer dens naturlige adfærd, men også indgår harmonisk i byens arkitektur. Inspireret af gamle nordiske byggetraditioner er flagermushuset designet med træspån og en karakteristisk rød signalfarve, der gør det både genkendeligt og tidløst i det danske bybillede.

Fastmonteret på øvre gavle tilbyder huset en sikker og uforstyrret bolig, hvor de små beboere kan hvile, yngle og finde ly for rovdyr. Huset er højt og slankt og rummer flere mindre kamre for at skabe de bedste betingelser for flagermusens trivsel. Konstruktionen er bygget af resttræ og er behandlet med vandbaseret bejdse, for at forlænge husets levetid, uden at gå på kompromis med flagermusens skarpe sans for lugt og skadelige dampe.

Ved at introducere flagermushuset flere steder i byen skabes en serie af finurlige vartegn, der ikke blot fremhæver sameksistensen mellem mennesker og dyr, men også tilføjer et dekorativt og karakterfuldt element til facader og gavle. I en tid, hvor byudvikling ofte centrerer sig om menneskers behov, kan disse små arkitektoniske tilføjelser måske vække en større bevidsthed og begejstring for at dele byen med dens bevingede natlige beboere.

Dommerbetænkning

Den her er så smuk og har en høj arkitektonisk kvalitet. Vi er alle enige om, at den er flot og æstetisk. Det er en klassisk måde at gå til arkitektfaget på – med en personlig signatur. Stor cadeau til håndværket! 
 
Samtidig favner den 5-10 forskellige arter. Den er skabt ud fra en stor præcision ift. flagermusenes behov. Tænk hvis vi var lige så præcise, når vi skaber boliger til mennesker.  
 
Den minder næsten om en livredder-station. I har forholdt jer til, at den kan placeres forskellige steder. 
 
Det er samtidig et eksempel på, hvordan små detaljer kan transformere rimelig store rum: Man kan få meget rum ud af lidt materiale, hvis man økonomiserer med ressourcerne.
 

Reir

Anne Sofie Buchbjerg Kroghsbo og Lars Andersen
Det Kongelige Akademi (København) – Kulturarv, Transformation og Restaurering
Dimitteret 2024
5.000 kr
 

Projektbeskrivelse

Fremtiden findes i den eksisterende bygningsmasse. Projektet Reir tager afsæt i, hvordan man kan arbejde med byens tomme gavle som et overset potentiale i byrummet. Det undersøges, hvordan man kan kombinere efterisolering, den tomme gavl og implementering af dyreliv i byen gennem et bæredygtigt arkitektonisk udsagn.

Princippet bag efterisoleringen er, at den hægter sig på den eksisterende mur. Konstruktionen er opbygget i biogene materialer og består af et træskelet med kompakt træfiberisolering imellem. Beklædningen er træbrædder, som over tid naturligt vil patinere og fremstå sølvgrå. Som en integreret del af konstruktionen er boliger til forskellige dyrearter indbygget.

I projektet er konceptet eksemplificeret med boliger til mursejlere og flagermus i en gavlisolering, men principielt vil konstruktionen kunne rumme boliger til andre dyrearter. Ligeledes er konstruktionen ikke udelukkende tænkt som efterisolering til gavle, men som et princip, der kan anvendes til alt eksisterende bygningsmasse.

Modellens formsprog tager inspiration fra Christiansfelds træbeklædte gavle og den danske teglproduktions funktionalistiske tørrelader. Vingemotivet muliggør, at lemme ved boligerne kan åbnes, så man har mulighed for at rengøre efter hver sæson. De forskellige boligdimensioner kan direkte aflæses i facaden, og giver den ellers stringente konstruktion et bevægeligt spil, som i byrummet skaber stoflighed og rytme til den ellers anonyme gavl.

Dommerbetænkning

Dette bidrag favner dét, der er spurgt om.  
 
Facadebeklædning er en gammel tradition for at forhindre, at regn trænger ind i træet. Her forsøger man at spille en ny sang på dét klaver, så noget kan flytte ind. Det er set før, men det er stadig visuelt appellerende og funktionelt. 
 
Der er nogle udfordringer i forhold til regnvand, som vil løbe ind bagved, og selve konstruktionen. Det havde været endnu mere gennemtænkt, hvis man havde fundet nogle særlige afskær fra en produktion, som kunne fræses ind i. 
 
Det er ikke 100 % løst, men det er godt svaret. Der er store budgetter i byggeri og facadebeklædning – og dermed stor impact.
 

Habitat for regenerering

Kathrine Andersen Mølby og Helene Søndergaard Jensen
Det Kongelige Akademi (København) – Arkitektur og Landskab
8. Semester (2. Semester på kandidat)
5.000 kr

Projektbeskrivelse

Regnorme lever i jorden, helst hvor der er fugtigt og næringsrigt. De graver komplekse tunnelsystemer, der forbedrer jordens struktur, skaber plads til ilt og gør den mere vandgennemtrængelig. De findes ofte i skovbunde, enge og haver, hvor der er rigeligt med organisk materiale at nedbryde.

Intensivt landbrug med pesticider og jordbearbejdning samt hastig urbanisering har reduceret deres levesteder. Byens jord er ofte forurenet, belagt eller så komprimeret, at livet i jorden forsvinder. Dette habitatprojekt giver regnormene mulighed for at finde et pusterum i menneskedominerede, urbane landskaber.

“Jeg betragter min kompost som en podning eller en surdej, en slags starter-struktur, der skal sætte nogle gode processer i gang i jorden, som forhåbentlig opbygger jorden og frigør plantenæring.”

Hanne Gundersen, Lysbønder, 2024.

Regnorme spiller en central rolle i jordens sundhed ved at nedbryde organisk materiale, øge næringsstofmængden og understøtte mikroorganismer. De indgår i cykliske processer som kvælstofkredsløbet og bidrager til jordens regenerering.

Vi opfordrer alle til at deltage i denne gensidige helingsproces og deler derfor metoden:

• Form en krukke af råler med små huller.
• Fyld den med aktiv kompost og madrester, dæk med papir.
• Grav den ned i et byrum, fodr jævnligt – undgå citrus og løg.
   

Dommerbetænkning

Den er æstetisk appellerende og samtidig lavet af jorden selv. 
 
Det er fedt, at den både skaber et habitat til regnorme og har en nytteværdi i haven. 
 
Det spændende for de humane aktører er, at der bliver en ny meningsfuld aktivitet, man kan fylde sit byrum op med. Det bliver en form for adfærdsændring.  
 
Den er sjov den her. Man kan sagtens forestille sig dem i en gårdhave.
 

Honorable mentions

Fællesreden

Michelle Høglund-Rodriguez Andersen
Det Kongelige Akademi – Architecture and Extreme Environments 
10. Semester

Emil Dencher
Det Kongelige Akademi – Spatial Design
Dimittend 2024
 

Projektbeskrivelse

"Dyr ved bedst selv, hvordan deres ideelle bolig ser ud."

Råuld som habitatsfremmende arkitektur

Fællesreden er en biogen skærm, der bidrager til etablering af byfuglenes habitater og forbedrer deres klimatiske levevilkår i byrummet. Konceptet udfordrer idéen om at diktere de fysiske rammer for flerartslige habitater – og adresserer i stedet ressourceknaphed og lys- og luftforurening i det urbane miljø.

En gadelygte tiltrækker insekter i en radius op til 50 meter og gør beplantningen uegnet for nataktive bestøvere. Støbt i bioresin og råuld filtrerer skærmen gadelygtens lys og genopretter natten som økologisk niche. Råulden er et restprodukt fra fåreavl, der ofte sendes til forbrænding. Her agerer fællesreden materialebank og forsyner bysvaler, halemejser m.fl. med isolerende redemateriale – samtidig med, at ulden passivt opsamler partikel- og luftforurening.

Da gadelygten er et genkendeligt objekt i bybilledet, bliver Fællesreden en synlig markør for den biodiverse indsats. Skærmen forvandler byrummet til en levende membran, hvor mennesker og dyr kan sameksistere – mens det komposterbare materiale lader den indgå som del af byens økosystem.

Prototypen er udviklet med afsæt i en specifik gadelygte, men den intuitive proces muliggør lokal tilpasning. Vi ser et oplagt potentiale i at holde processen open-source, da det inviterer til kollektiv samskabelse af byrummet – så alle kan hjælpe vilddyr, der søger bolig.

Nattens Narrativer: En bioreceptiv facade til flagermus

Karoline Frederikke Hyveled-Nielsen
Det Kongelige Akademi – Computation in Architecture
8. semester

Projektbeskrivelse

Efter mørkets frembrud har nogle vilddyr deres primære færden, og mange af disse kæmper mod storbyens pulserende lyd- og lysforurening. En vigtig og beskyttet art i Danmark er flagermusen, hvoraf otte underarter bor i Indre København. Nogle af arterne foretrækker byens træer, mens andre søger arkitekturens nicher, sprækker og huller, hvor de kan raste beskyttet og tempereret.

Ved at arve kvaliteterne fra murstenen, der allerede lever op til formelle bygningskrav, kan designet implementeres på en bred skala i den eksisterende byggekultur. På denne måde sikrer vi os nok opholdssteder til flagermusen, der ofte vælger at skifte sin bolig ud.

Med nytilkomne fabrikationsmetoder som 3D-print, kan ikke-konventionel formgivning standardiseres og imødekomme nye narrativer, som flagermusens. Metoden giver overfladen en riflet struktur, der gør den bioreceptiv og giver flagermusen en organisk struktur at gribe fat i, når den skal kravle ind i hullet, der minder om hullet på et træ. Murstenene skal placeres i 5-20 meters højde for, at flagermusen kan bruge den.

Formstenen skal erstatte fire mursten, da den tager dobbelthøjde og består af ydervæg, indervæg og et mellemrum til isolering. Hvis ydervæggen bliver for kold, kan flagermusen søge længere ind. For at opretholde funktionen af isoleringen, skal formstenen bruges i kombination med almindelige mursten.

Således må vi integrere biodiversiteten som en del af vores urbane arkitektur og skabe et fælles økosystem i en ligeværdig sameksistens.
 

Flagermusespiret

Ava Europa Petersen
Designteknolog KEA - marketing & communication design
2. Semester

Projektbeskrivelse

Mennesket er en invasiv art.

Vi fortrænger naturen med infrastruktur og byer og ødelægger Jordens balance.

Derfor skal vi give tilbage til naturen, når vi kan.

Genopbygningen efter branden i Børsen giver mulighed for at anvende nye metoder, nye materialer og ny teknik. På det ikoniske dragespir kan usund bly erstattes med bæredygtige alternativer.

Men dette konkurrenceforslag går skridtet videre…

• Flagermusen er truet og behøver en tryg bo- og yngleplads
• Flagermusen lever af insekter, som tiltrækkes af byens lys
• Flagermusen bor og overvintrer under hustage
• Flagermusen er lydløs for det menneskelige øre
• Flagermusen holder sig til luften og er aktiv om natten
• Flagermusen er lugtløs i ventileret rum
• Flagermusen er beslægtet med fabeldyret dragen med flagermusevinger

Derfor gør vi Dragespiret på Børsen til Flagermusespiret – et kolonihabitat for ynglende flagermushunner suppleret med singlehabitater rundt omkring i byen til hannerne, der primært bor alene.

I grønne gårde, byrum og parker, hvor flagermus kan finde frirum, opsættes flagermusekasser på pæl eller træ med Børsspir så alle habitater har et genkendeligt fællestræk i en ny åben storby-zoo.

Børsens fire fabeldyr med snoede haler er et velkendt mytisk vartegn for København, som det er værd at genskabe. Med en ny meningsfuld funktion er spiret ikke kun til pynt, men bliver til arkitektur, der bringer menneske og dyr tættere på hinanden.

Konceptet kan overføres til alle danske byer med restareal og samvittighed.
 

Bathing with Butterflies

Line Broberg Egebo
Sofie Johnsen
Arkitektskolen Aarhus - Radical transformation and adaptive reuse
Dimmitender 2024
 

Projektbeskrivelse

Mange ældre lejlighedsbyggerier har problemer med fugt i indeliggende badeværelser uden udluftning.

Mens fugten skader indeklimaet i boligen, kan den gavne arter truet af stigende temperaturer og tørke – såsom sommerfugle, som er truede pga. tab af levesteder, klimaforandringer og intensiv arealudnyttelse.

Dette projekt integrerer sommerfuglehabitater i arkitekturen, hvor fugt kan udnyttes til at skabe ideelle mikroklimaer, og samtidig styrke menneskets forbindelse til naturen.

Modellen demonstrerer et modulært system, der kan varieres og skaleres til større dele af de urbane landskaber. Modulet erstatter indeliggende vådrum med et add-on bestående af en bruseniche omsluttet af en to-lags klimaskærm med skydepartier og roterbare facadeelementer.

• Perforerede flader lader planter klatre og sommerfugle passere
• Bioplastiske facadeelementer integrerer hjemmehørende arter
• Justerbare paneler regulerer lys, ventilation og luftfugtighed
• Regnvandsopsamling sikrer et stabilt fugtigt miljø i tørre perioder

Strukturen er en zone mellem ude og inde – en vertikal have, med strategisk udvalgte planter, som sikrer, at sommerfugle kan trives. Udover funktionen som vådrum, kan strukturen måske forstås som et alternativ til altanen?

Projektet skaber levesteder for truede arter, men har også til hensigt at styrke relationen mellem mennesker og natur – samt øge menneskets bevidsthed om sin egen rolle i komplekse økosystemer gennem en daglig interaktion, forpligtigelse og stillingtagen til omgivelserne